Jordvarme priser i april, 2025

Geotermiske løsninger

Hvis du troede, at varmen fra jordens indre kun hørte vulkanudbrud og Island til, så tager du fejl. Geotermi er også en realistisk og spændende mulighed her i lille Danmark. Men hvad er geotermi egentlig, og hvordan kan vi udnytte jordens varme til vores fordel? Lad os tage et kig på denne fascinerende energiform, dens økonomi, de internationale erfaringer, og hvilke udfordringer vi står over for herhjemme.

Hvad er geotermisk energi?

Geotermisk energi handler ganske simpelt om at udnytte den varme, som findes dybt nede under jordens overflade. Temperaturen i jordens kerne er op mod svimlende 5.000 °C, og denne varme strømmer konstant op mod overfladen. I Danmark findes varmen i varmt vand i porøse sandstenslag i 800-3.000 meters dybde. For at udnytte varmen bores mindst to brønde: en produktionsbrønd, hvor varmt vand pumpes op, og en geninjektionsbrønd, hvor det afkølede vand føres tilbage i undergrunden.

I praksis fungerer geotermi bedst til fjernvarmesystemer, da omkostningerne til boringer og anlæg er betydelige. Men når først anlægget kører, er driftsomkostningerne lave, og energikilden er vedvarende, stabil og uafhængig af vind og vejr – hvilket jo er ret smart i et land, hvor solen kun skinner, når den gider.

Globalt potentiale og anvendelse af geotermi

Geotermi bruges allerede flittigt verden over. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at det globale potentiale for geotermisk energi svarer til cirka 40 % af verdens samlede energiforbrug i 2006. Størstedelen af denne energi går til varmeproduktion, mens resten bliver til elektricitet. Geotermisk varme bruges globalt primært til opvarmning af bygninger via fjernvarme eller individuelle jordvarmeanlæg, men også til opvarmning af svømmehaller, drivhuse, landbrugstørring og endda industrielle processer.

På verdensplan er USA, Filippinerne, Mexico og Indonesien førende i geotermisk elproduktion, mens Kina og Sverige topper listen for varmeproduktion. Danmark lå i 2005 på en pæn 14. plads globalt, primært takket være mange varmepumpeanlæg.

Økonomiske forhold – hvad koster geotermi?

Som med mange gode ting i livet er geotermi ikke billigt at komme i gang med. Et typisk dansk anlæg kræver investeringer på cirka 200 millioner kroner, hvoraf størstedelen går til boringer, undersøgelser og etablering af anlægget. Det er altså ikke noget, man lige ordner på en weekend.

Når anlægget først er etableret, er varmeprisen dog rimelig konkurrencedygtig med andre energiformer som biomasse og centralt produceret varme. Typisk ligger prisen for geotermisk varme på mellem 50 og 100 kroner per gigajoule (GJ). Faktorer som undergrundens beskaffenhed, lokale varmebehov, og drivvarme (energi til pumper og lignende) spiller ind på økonomien. Jo varmere vandet er fra undergrunden, jo billigere bliver varmen også.

Danmark har allerede to geotermiske anlæg i drift – i Thisted og på Margretheholm på Amager. Begge anlæg fik statslige eller EU-tilskud for at mindske risikoen ved de indledende investeringer. Dette viser også, hvor vigtig økonomisk støtte og risikofordeling kan være for at sparke gang i en bæredygtig teknologi.

Internationale erfaringer – fra succeser til hårde lektioner

Hvis vi kigger ud i verden, ser vi en blanding af succeser og lærestreger, vi kan drage fordel af herhjemme. Tyskland har i mange år investeret massivt i geotermi, især efter at man ændrede støttesystemerne og gav mere fordelagtige forhold til mindre anlæg. Landet har også oplevet store udfordringer med mangel på boreudstyr, hvilket har forsinket mange projekter og øget omkostningerne.

Frankrig startede tidligt i 1980'erne med en generøs støtteordning, men oplevede senere en stagnering. Mange anlæg måtte lukke, fordi de ikke var rentable længere. Blandt andet viste det sig, at lånevilkårene var problematiske, og at anlæggene oplevede tekniske problemer med korrosion og forringet ydelse på grund af salt og gas i undergrunden.

Sverige har et særligt interessant geotermisk anlæg i Lund, som bruger vand på kun 16-20 grader. Her afhænger anlæggets økonomi af ekstremt lave elpriser, leveret om natten fra atomkraftværker. Dette viser, hvor følsom geotermisk økonomi kan være over for elmarkedets udsving.

Potentielle udfordringer i Danmark – hvad venter os?

Den danske undergrund rummer store mængder geotermisk varme, men som altid ligger udfordringen i detaljen. Der er især fire udfordringer, vi skal være opmærksomme på:

1. Adgang til ressourcen: Manglende boreudstyr og viden om dybe boringer kan forsinke og fordyre projekter.
2. Driften: Anlæg skal planlægges og driftes korrekt for at undgå tekniske problemer og nedlukninger.
3. Tilgængelig information og netværk: Danmark mangler stadig et stærkt videns- og erfaringsnetværk. Det kan gøre det sværere at løse tekniske problemer effektivt.
4. Standarder og lovgivning: Klare regler og standarder er nødvendige for at skabe tryghed og gennemsigtighed for investorer.

En fremtid med varme fra dybet?

Danmark har alle muligheder for at udnytte geotermisk energi mere omfattende. Ressourcerne findes, teknologien er moden, og økonomien kan blive konkurrencedygtig, især hvis man tænker langsigtet. Men det kræver politisk vilje, gode støtteordninger, og vigtigst af alt: investorer, som tør tage risikoen.

Hvis vi lykkes med at håndtere de økonomiske og tekniske udfordringer, står vi med en energiform, som er stabil, bæredygtig og kan levere varme i tusinder af år. Det handler altså ikke om, hvorvidt vi bør satse på geotermi, men snarere om, hvor hurtigt vi ønsker at realisere dette potentiale.

Måske er det på tide at vi ser dybere ned i jorden og lidt længere frem i fremtiden, hvor varmen fra jordens indre ikke bare er en fascinerende tanke, men en væsentlig del af vores grønne energiomstilling. Hvem ved – måske fremtidens danske hjem bliver opvarmet af jordens egen, evige varme.