Jordvarme priser i 2026

Tilskud til jordvarme i 2026 – hvad får du?

Varmepumpepuljen åbnede den 5. februar 2026 med en markant ændring: tilskuddet er nu et fast beløb på 27.000 kr. – uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme. Tidligere var jordvarme favoriseret med et højere tilskud, mens luft-til-vand kun gav 17.000 kr. Den forskel er væk nu.

Det betyder i praksis, at tilskuddet dækker en mindre andel af et jordvarmeanlæg end før. For et anlæg til 130.000 kr. svarer 27.000 kr. til godt 20 %. For et lodret anlæg til 250.000 kr. er det knap 11 %.

Krav du skal opfylde

• Din bolig skal opvarmes med olie, gas, elvarme eller biokedel (fx træpillefyr)
• Du skal eje boligen og bo i den
• Boligen må ikke ligge i et område med fjernvarme – heller ikke planlagt fjernvarme
• Du må ikke have igangsat installationen, før du har fået tilsagn
• Ansøgning om udbetaling skal ske senest 30 dage efter den sidste faktura er betalt

Puljen har 116,9 millioner kr. i 2026, og det rækker til ca. 4.300 husstande. Ansøgningerne behandles efter først-til-mølle, så det gælder om at være klar.

Hvad sparer du – med 2026 elpriser?

De fleste jordvarme-guider regner med elpriser fra 2022, hvor strømmen kostede 3,50 kr. pr. kWh. Siden da er priserne faldet markant.

I første kvartal af 2026 har gennemsnitlige spotpriser ligget på ca. 0,60–1,00 kr. pr. kWh ekskl. afgifter. Med elafgiften på 76,10 øre pr. kWh, transport, abonnementer og moms lander den reelle pris for en husstand typisk på 1,50–2,50 kr. pr. kWh alt inkl.

Hvad betyder det for jordvarme?

Et 150 m² hus bruger ca. 5.000 kWh strøm til jordvarme om året. Med en kWh-pris på 2,00 kr. er det 10.000 kr. årligt. Med 2,50 kr. pr. kWh er det 12.500 kr.

Sammenlign med alternativerne:

Varmekilde	Typisk årlig udgift (150 m² hus)
Oliefyr	25.000 – 32.000 kr.
Naturgas	16.000 – 22.000 kr.
Elvarme (radiatorer)	28.000 – 40.000 kr.
Jordvarme	10.000 – 12.500 kr.

Besparelsen afhænger af, hvad du skifter fra. Men selv med de lavere 2026-elpriser sparer du 6.000–20.000 kr. om året, afhængigt af din nuværende varmekilde.

Tilbagebetalingstid – ærligt regnet

Med en investering på 130.000 kr. minus 27.000 kr. i tilskud er din reelle udgift ca. 103.000 kr.

• Skifter du fra oliefyr og sparer 17.000 kr. årligt: tilbagebetalt på ca. 6 år
• Skifter du fra gas og sparer 10.000 kr. årligt: tilbagebetalt på ca. 10 år
• Skifter du fra elvarme og sparer 22.000 kr. årligt: tilbagebetalt på ca. 5 år

Over 20 år kan den samlede besparelse løbe op i 200.000–400.000 kr. Men kun hvis anlægget er korrekt dimensioneret. Og det er her, de fleste guider stopper. Vi fortsætter.

De fejl ingen fortæller dig om

Jordvarme er ikke raketvidenskab. Men det er heller ikke noget, der bare virker uanset hvad. Her er de hyppigste problemer – og hvordan du undgår dem.

Forkert dimensionering af jordslanger

Graves der for få meter slange ned, kan anlægget ikke trække nok varme ud af jorden. Især om vinteren. Resultatet: varmepumpen kører på el-patronen i stedet, og din elregning eksploderer.

Graves der for mange meter slange ned, og du efterfølgende efterisolerer huset, risikerer du det modsatte problem: anlægget køler jorden ned, fordi det trækker mere varme, end solen når at genoplade. Over tid falder effektiviteten.

Hvad gør du? Sørg for, at installatøren laver en konkret dimensionering baseret på dit hus – ikke et skøn baseret på kvadratmeter alene.

Forkert jordtype

Ikke al jord er lige god til jordvarme. Lerjord holder godt på fugt og leder varme effektivt. Sandjord gør det modsatte.

Hvordan tjekker du selv? Grav et hul i haven i ca. 1 meters dybde. Er jorden sej, klæbrig og mørk? Godt tegn – det er sandsynligvis lerjord. Er den tør, lys og sander fra i hænderne? Så er det sandjord, og du skal bruge væsentligt længere slanger.

Jordtype	Varmeledningsevne	Konsekvens
Fugtig lerjord	Høj	Kortere slanger, bedre effektivitet
Blandet jord	Middel	Typisk for danske forhold
Sandjord	Lav	Længere slanger, højere pris
Klippet undergrund	Varierer	Kun relevant for lodret boring

Skygge over jordslangerne

Et jordvarmeanlæg henter sin varme fra solens opvarmning af jorden. Planter du store træer eller bygger et skur oven på slangerne, reducerer du den varme, der når ned. Nogle husejere opdager det først efter 3–4 år, når effektiviteten langsomt falder.

Tommelfingerregel: arealet over slangerne skal være åbent. Græs er ideelt. Lave buske går an. Store træer med dybe rødder er et nej.

Hvornår er jordvarme den forkerte løsning?

Det her afsnit finder du ikke i de fleste guides. Men det er måske det vigtigste.

Hvis du har fjernvarme – eller snart får det

Bor du i et område med fjernvarme, giver jordvarme sjældent mening. Fjernvarme er typisk billigere i drift, kræver ingen stor investering, og du kan ikke få tilskud. Tjek din kommunes varmeplan, før du går videre.

Hvis huset er dårligt isoleret

Et hus med energimærke F eller G har så stort et varmetab, at selv en god varmepumpe kæmper med at følge med. Resultatet er et anlæg, der kører i bund – og en elregning, der slet ikke ligner det, du blev lovet.

Start med isolering. Loft, hulmure, vinduer. Først derefter giver jordvarme mening.

Hvis haven er for lille – og lodret boring er for dyrt

Vandret jordvarme kræver mindst 300 m² åbent areal. Har du 200 m², er det for lidt. Lodret boring løser pladsproblemet, men koster 200.000–250.000 kr. – og der er ingen garanti for, at undergrunden er egnet.

Hvis du sælger huset inden for 5 år

Tilbagebetalingstiden på jordvarme er typisk 5–10 år. Sælger du inden, får du muligvis en del igen via en højere salgspris – men det er langt fra sikkert. Jordvarme øger boligens energimærke og kan gøre den mere attraktiv, men regnestykket går sjældent op, hvis du kun bor der i 3 år.

Passiv køling – den bonus ingen taler om

De fleste ved, at jordvarme giver billig varme om vinteren. Færre ved, at mange anlæg også kan køle huset om sommeren.

Funktionen hedder passiv køling – eller free cooling. I stedet for at hente varme op fra jorden, sendes det varme vand fra boligens gulvvarme ned i de kølige jordlag. Jorden absorberer varmen, og gulvvarmen sender afkølet vand retur.

Det er ikke aircondition. Du får ikke 20 grader, når der er 35 udenfor. Men du kan typisk sænke indendørstemperaturen med 2–4 grader – nok til at mærke forskellen mellem ubehageligt og tåleligt.

Det bedste? Det koster næsten ingenting at køre. Kun strøm til cirkulationspumpen. Og som bonus genoplader du jordlagene med varme, som anlægget kan bruge igen om vinteren.

Ikke alle varmepumper understøtter passiv køling. Spørg specifikt efter det, når du indhenter tilbud.

Jordvarme og solceller – et konkret regnestykke

Kombinationen af jordvarme og solceller lyder oplagt. Men hvornår giver det mening i praksis?

Et 6 kW solcelleanlæg koster ca. 70.000–90.000 kr. og producerer ca. 6.000 kWh om året i Danmark. Din jordvarmepumpe bruger ca. 5.000 kWh årligt.

På papiret dækker solcellerne altså hele varmepumpens elforbrug. Men problemet er timing: solcellerne producerer mest strøm om sommeren midt på dagen. Varmepumpen bruger mest strøm om vinteren morgen og aften.

Uden batteri sender du sommerstrømmen ud på nettet til lav afregning – og køber vinterstrøm tilbage til fuld pris.

Med et hjemmebatteri (ca. 40.000–60.000 kr.) fanger du mere af din egen strøm. Og med en smart styret varmepumpe kan du lade den trække ekstra varme ind i akkumuleringstanken, præcis når solcellerne producerer mest.

Det samlede regnestykke – jordvarme + solceller + batteri – løber op i 250.000–300.000 kr. Men den årlige varmeudgift kan falde til under 3.000 kr. Tilbagebetalingstiden for det samlede system er 10–14 år.

Det er ikke for alle. Men for dem, der bliver i huset i 15+ år, er det en investering, der betaler sig dobbelt.

Smart styring og dynamiske elpriser

De fleste nye jordvarmepumper kan tilsluttes en app, der viser forbrug og temperatur. Men den virkelige besparelse ligger i at koble varmepumpen til en dynamisk elaftale.

Med en spotprisaftale betaler du den aktuelle børspris for strøm – time for time. Prisen svinger fra næsten 0 kr. midt på dagen (når vindmøllerne kører for fuld kraft) til 2–3 kr. om aftenen i spidsbelastning.

Mange nye varmepumper kan programmeres til at trække varme, når strømmen er billigst. En akkumuleringstank på 200–300 liter fungerer som et "varmebatteri" – pumpen fylder tanken op kl. 2 om natten, når strømmen koster 0,30 kr. pr. kWh, og huset bruger varmen resten af dagen.

Besparelsen? Typisk 15–25 % af elregningen til jordvarme – altså 1.500–3.000 kr. om året. Det lyder ikke af meget, men over 20 år er det 30.000–60.000 kr. For et tiltag der ikke koster andet end en smart opsætning.

Sådan virker installationen – trin for trin

Et jordvarmeanlæg installeres typisk på 2–4 dage. Men hele processen fra beslutning til færdigt anlæg tager 6–10 uger.

1. Forundersøgelse og kommunal godkendelse

Installatøren vurderer husets varmebehov, havens størrelse og jordtype. Derefter søger I kommunal godkendelse via Byg og Miljø. Det tager typisk 2–4 uger.

Krav du skal kende:

• Mindst 2–5 meter til skel
• Mindst 25 meter til drikkevandsboringer
• Mindst 5 meter til kloak og dræn

2. Nedgravning af jordslanger

En minigraver skærer render i ca. 1 meters dybde. Slangerne lægges ud, tilsluttes en fordelerbrønd og dækkes til. Haven ligner et mudret slagmark i 1–2 dage – men efter 4–6 uger er græsset tilbage.

3. Installation af varmepumpen

Pumpen placeres i bryggers, kælder eller teknikrum. Den tilsluttes husets varmesystem – gulvvarme eller radiatorer – og en varmtvandsbeholder. En autoriseret elektriker klarer el-tilslutningen.

4. Opstart og indregulering

Anlægget trykprøves, brinevæsken påfyldes, og systemet testkøres. Den første uge kører anlægget i en indkøringsfase, hvor det tilpasser sig husets varmebehov.

Et vigtigt råd: rens jordslangernes filtre efter de første 6 måneder. Monteringen kan give lidt urenheder, og et tilstoppet filter sænker effektiviteten mærkbart.

Fordele og ulemper – uden sukkerlaget

Fordele

• Driftsomkostninger der typisk er 50–60 % lavere end olie, gas eller elvarme
• Stabil varme hele året – jordtemperaturen svinger langt mindre end lufttemperaturen
• Helt lydløst – ingen udendørs enhed der brummer
• Meget lav vedligeholdelse – et årligt eftersyn er nok
• Lang levetid: pumpen holder 15–25 år, slangerne 40–50 år
• Forbedret energimærke og potentielt højere boligværdi
• Mulighed for passiv køling om sommeren

Ulemper

• Høj startinvestering: 110.000–250.000 kr.
• Kræver mindst 300 m² haveareal (eller lodret boring)
• Gravearbejde giver midlertidigt rod i haven
• Kræver vandbårent varmesystem – har du kun el-radiatorer, skal hele varmesystemet udskiftes
• Kommunal godkendelse kan tage 2–4 uger
• Virker dårligt i huse med energimærke F eller G uden efterisolering

Levetid og vedligeholdelse

Et jordvarmeanlæg er bemærkelsesværdigt vedligeholdelsesfrit. De bevægelige dele sidder i varmepumpen – og dem er der ikke mange af.

Komponent	Forventet levetid
Jordslanger	40–50 år (nogle producenter siger 100 år)
Varmepumpe	15–25 år
Kompressor	15–20 år
Cirkulationspumper	10–15 år

Det årlige serviceeftersyn koster typisk 1.500–2.500 kr. og dækker kontrol af kompressor, tryk, brine-niveau og sikkerhedsfunktioner.

Når varmepumpen en dag skal skiftes – om 15–20 år – kan slangerne genbruges. Du sparer dermed 35.000–50.000 kr. på den næste udskiftning. Det er en detalje, de fleste overser, men den gør den langsigtede økonomi endnu bedre.

Er dit hus egnet til jordvarme?

Svar ærligt på disse spørgsmål:

• Har du mindst 300 m² åben have (eller budget til lodret boring)?
• Har du gulvvarme eller radiatorer med vandbåret system?
• Er huset rimeligt isoleret (energimærke D eller bedre)?
• Opvarmer du i dag med olie, gas eller el?
• Planlægger du at bo i huset i mindst 5–7 år?
• Ligger du uden for fjernvarmeområdet?

Kan du svare ja til 5 af 6, er jordvarme sandsynligvis en god investering. Kan du kun svare ja til 3 eller færre, bør du overveje en luft-til-vand varmepumpe i stedet – den er billigere at etablere og kræver mindre plads.

Det, de fleste overser

Jordvarme er en solid teknologi. Den har fungeret i danske parcelhuse i årtier, og moderne anlæg er markant bedre end dem, der blev installeret i 2005. Men den fungerer bedst, når hele regnestykket er gennemtænkt – ikke bare prisen på anlægget, men isolering, jordtype, elaftale og den tid, du forventer at bo i huset.

Den bedste investering er ofte den kedeligste: få en ordentlig vurdering af dit hus og din grund, inden du beslutter dig. Ikke en sælgers vurdering – en fagpersons.

For det er jo ikke jordvarme i sig selv, der sparer dig penge. Det er det rigtige jordvarmeanlæg, dimensioneret til dit hus, gravet ned i din jord. Forskellen mellem dem kan være 5.000 kr. om året i 20 år.