Jordvarmeanlæg i alle 98 kommuner: regler, tilladelser og ansøgning

Hvilke regler gælder for jordvarmeanlæg ved private hjem?

Jordvarme er omfattet af landsdækkende miljøregler, som kommunerne administrerer. Udgangspunktet er tilladelse, men visse anlæg kan anmeldes. En kommunal oversigt skal derfor hjælpe dig med at finde den rette procedure og de lokale forhold – ikke give indtryk af, at Danmark har 98 uafhængige jordvarmelove.

Miljøstyrelsen beskriver en anmeldelsesordning for ikke-industrielle, terrænnære anlæg uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger, når anlægget alene bruger de frostsikringsmidler, som ordningen tillader. Betingelserne skal være opfyldt samlet. Læs Miljøstyrelsens vejledning om jordvarmeanlæg.

Sådan får du afklaret jordvarme på din adresse

Start med adressen, matriklen og en foreløbig tegning. Fortæl kommunen, om du ønsker nedgravede jordslanger eller en boring. Få samtidig installatøren til at beskrive anlægget, så myndigheden vurderer den løsning, du faktisk overvejer.

Du behøver ikke have alle tekniske detaljer på plads for at stille et indledende spørgsmål. Gribskov beskriver eksempelvis, at en forespørgsel om muligheden for jordvarme kan sendes, før den endelige ansøgning er klar. En sådan afklaring kan være nyttig, hvis du er usikker på grundvandsforhold eller plads.

Tilladelse og anmeldelse er forskellige forløb

Ved en tilladelsessag skal afgørelsen foreligge, før anlægget etableres. Ved anmeldelse indeholder reglerne en fireugersfrist for kommunens indsigelse. Manglende oplysninger kan påvirke forløbet, og en indsigelse kan betyde, at projektet skal behandles som en ansøgning. Fire uger er derfor ikke en generel sagsbehandlingstid for alle jordvarmeanlæg.

Syddjurs forklarer netop forskellen mellem anmeldelse og tilladelse. Horsens fremhæver desuden, at andre tilladelser kan være nødvendige. Få derfor bekræftet, at både jordvarmesagen og eventuelle øvrige forhold er afklaret, før gravearbejdet begynder.

Den praktiske aftale med leverandøren bør følge myndighedsforløbet. Skriv ind i aftalen, hvem der søger, hvem der svarer på spørgsmål fra kommunen, og hvad der sker, hvis placeringen skal ændres. En bestilt gravemaskine gør ikke en uafsluttet ansøgning klar til udførelse.

Vandret jordvarme, lodrette boringer og kompaktanlæg

Bekendtgørelsen skelner mellem terrænnære anlæg, som højst går fem meter ned, og dybe anlæg. Den konkrete udformning skal passe til den kategori, der søges om. Se jordvarmebekendtgørelsen, som skal læses sammen med senere ændringer.

Rudersdal og Ballerup har særskilte beskrivelser af vandrette og lodrette anlæg. Fredensborg omtaler også kompaktanlæg med spiraler. Det er en påmindelse om, at et tilbud bør beskrive mere end blot ordet jordvarme: Bed om dybde, placering og den tekniske løsning.

Ved en boring bør du tidligt spørge, hvilket materiale kommunen kræver. Frederiksberg og Ishøj beskriver miljøscreening ved vertikale anlæg. Screening er en vurdering af projektets miljøpåvirkning og af, om en mere omfattende miljøvurdering er nødvendig; det er ikke automatisk et krav om en fuld miljørapport for hvert privat anlæg.

Grundvandsbeskyttelse kan afgøre ansøgningsformen

To grunde med omtrent samme størrelse kan have forskellige muligheder. Allerød og Egedal oplyser, at hele kommunen har særlige drikkevandsinteresser. Glostrup beskriver hele kommunen som omfattet af indvindingsopland eller særlige drikkevandsinteresser og kræver derfor tilladelse til både vandrette og lodrette anlæg.

Andre kommuner, blandt andet Morsø og Svendborg, beskriver både anmeldelsesordningen og ansøgning om tilladelse. Det afgørende er ikke blot kommunenavnet, men også hvor grunden ligger, hvad anlægget skal forsyne, og hvordan det bliver udført.

Bed om at få afklaret, hvilke beskyttelsesområder og vandindvindingsboringer der er relevante. En privat brønd hos naboen kan også være vigtig. Oplys derfor om brønde og boringer, som du kender til, selv om de ikke fremgår af den første skitse fra leverandøren.

Afstandskrav til vandboringer blev præciseret i 2025

En ændring af jordvarmebekendtgørelsen trådte i kraft den 17. oktober 2025. Den præciserer blandt andet afstandskravene til vandindvindingsboringer og -brønde. Ældre kommunale tekster skal læses i det lys. Se Miljøstyrelsens orientering om ændringen.

Der findes betingede undtagelser. For dybe anlæg kan 50 meter være relevant afhængigt af vandforsyning, frostsikringsmiddel og BNBO-forhold. Kommunen kan desuden i bestemte tilfælde lempe eller skærpe krav. En undtagelse skal afklares konkret; tabellen er ikke en godkendelse. Grundlaget er ændringsbekendtgørelsen fra 2025.

Skel, bygninger og fremtidig brug af haven

For terrænnære anlæg er udgangspunktet mindst 0,6 meter fra slangerne til skel, medmindre naboens ejer giver skriftlig tilladelse. Der gælder også krav om jorddækning og kondensisolering ved nærhed til bygninger og vand- og kloakrør. En afstand til skel kan derfor ikke stå alene som kontrol af placeringen.

Overvej også, hvordan du vil bruge haven om fem eller ti år. Planlægger du en tilbygning, et udhus eller større ændringer i terrænet, bør leverandøren kende det fra begyndelsen. Miljøstyrelsen beskriver begrænsninger på overdækning, som vanskeliggør inspektion og reparation af jordslangerne.

En gennemarbejdet tegning er nyttig både i ansøgningen og senere. Den bør vise den faktiske placering frem for en omtrentlig streg langs hækken. Hvis udførelsen ændres under arbejdet, skal du få afklaret ændringen og gemme den opdaterede plan.

Frostsikringsmiddel og tekniske oplysninger skal passe sammen

Kommunen skal kende væsken i jordslangerne. Guldborgsund efterspørger eksempelvis oplysninger om type og mængde frostsikringsvæske samt slangernes type, dimension og længde. Varde beskriver lokale krav til valg af frostsikringsmiddel ved forskellige placeringer og anlæg.

Bed derfor leverandøren angive det konkrete produkt og de nødvendige oplysninger i ansøgningsmaterialet. Det er ikke nok at skrive, at anlægget bruger en miljøvenlig væske. Et skift af produkt efter ansøgningen bør afklares, så det leverede anlæg svarer til det, kommunen har behandlet.

Færdigmelding er en del af projektet

Når anlægget er etableret, er sagen ikke nødvendigvis afsluttet. Frederikssund og Vesthimmerland beskriver færdigmelding med dokumentation for tæthedsprøvning og kort over anlægget. Aarhus bruger færdigmeldingen til at opdatere oplysningerne i BBR.

Aftal på forhånd, hvem der afleverer dokumentationen. Få en kopi af den endelige tegning, prøvningsdokumentationen og færdigmeldingen. Kontrollér også kommunens frist: Odder angiver eksempelvis færdigmelding senest 14 dage efter ibrugtagning.

BBR-registrering og en miljøtilladelse er forskellige ting. En korrekt registrering beskriver ejendommens forhold; den kan ikke erstatte den behandling, som skulle være gennemført før etablering.

Eftersyn af jordslanger og varmepumpe skal holdes adskilt

Miljøstyrelsen forklarer, at jordslangesystemet skal efterses efter første driftsår, og at det tidligere generelle krav om årligt eftersyn af selve jordslangesystemet blev ændret i 2017. Service og kontrol af varmepumpens køledel er et særskilt spørgsmål.

Nogle kommunale sider omtaler stadig årlige eftersyn uden denne tydelige opdeling. Få derfor installatøren til at beskrive, hvilke eftersyn der gælder for de enkelte dele, og afklar eventuelle vilkår i din tilladelse med kommunen. En serviceaftale bør gøre det klart, hvad der bliver kontrolleret.

Sløjfning og utætheder kræver også handling

Randers vejleder om at kontakte kommunen ved mistanke om utæthed. Ved sløjfning skal væsken håndteres efter kommunens anvisninger. Assens beskriver tilsvarende, at permanent ophør skal meddeles kommunen, og at jordslangerne skal tømmes.

Hvis du køber et hus med jordvarme, er det derfor værd at bede sælger om tilladelse, slangeplan og dokumentation. Hvis du senere skifter varmekilde, skal du få en plan for, hvordan det gamle anlæg afsluttes. Vejledningen for et anlæg med boring kan ikke uden videre erstattes af en vejledning for nedgravede slanger.

Sådan læser du kommuneoversigten

Skemaerne er opdelt i kommuner A–F, G–L, M–R og S–Å. De sammenfatter de fundne kilder. Når en kommune beskriver jordvarme som tilladelseskrævende, gengives det som kommunens vejledning; den landsdækkende anmeldelsesordning skal stadig vurderes, hvis den kan være relevant for dit projekt.

Jordvarmevejledning eller jordvarmeafsnit betyder, at kilden konkret behandler jordvarme. Ansøgningsportal, kontakt og baggrundsmateriale er mere begrænsede kilder. Lokal vejledning ikke fundet betyder ikke, at jordvarme er forbudt eller tilladelsesfrit. Kontakt kommunen for at få den rette indsendelsesvej og vurdering.

Kommuner A–F

Kommuner G–L

Kommuner M–R

Kommuner S–Å

Det bør du have klar til ansøgningen

En god ansøgning gør projektet lettere at vurdere. Den viser, hvad du vil etablere, hvor det skal ligge, og hvilke forhold der kan påvirke jord og grundvand. Brug kommunens aktuelle formular og få installatøren til at levere de tekniske oplysninger.

Tjeklisten er en hjælp til forberedelsen, ikke en erstatning for ansøgningsskemaet. Særligt ved dybe anlæg kan kommunen have brug for yderligere dokumentation. Send hellere en tydelig projektbeskrivelse fra begyndelsen end flere modstridende tegninger undervejs.

Ofte stillede spørgsmål om regler for jordvarme

Skal jeg altid have en egentlig tilladelse?
Nej. Visse anlæg kan anmeldes, når samtlige betingelser er opfyldt. Men du kan ikke springe myndighedsforløbet over, fordi anlægget er lille eller kun opvarmer dit eget hus. Find kommunen i skemaet og få afklaret sagstypen.

Kan jeg begynde at grave, så snart ansøgningen er sendt?
En indsendt ansøgning er ikke en tilladelse. Ved anmeldelse skal du følge anmeldelsesreglerne og kommunens beskeder. Ved ansøgning skal du afvente den nødvendige afgørelse og være opmærksom på eventuelle øvrige tilladelser.

Er en stor have nok til at få jordvarme?
Nej. Arealet er kun en del af vurderingen. Du skal også afklare eksempelvis vandboringer, beskyttelsesområder og placering. Lad leverandøren dokumentere, at det tilgængelige areal passer til husets varmebehov, frem for kun at bruge en generel tommelfingerregel.

Er lodret jordvarme lettere at få godkendt på en lille grund?
Det kan være en løsning, som fylder mindre ved overfladen, men boringer kræver en særskilt vurdering. Lyngby-Taarbæk fremhæver blandt andet, at nærhed til forurening og indvindingsboringer kan begrænse mulighederne. En lille have er derfor ikke i sig selv et argument for, at en boring kan godkendes.

Giver kommunens varmeplan mig automatisk lov til jordvarme?
Nej. En varmeplan kan hjælpe med at belyse forsyningsmuligheder, men den godkender ikke placering og udførelse af dit anlæg. Middelfart fremhæver desuden, at ejendommen kan have økonomiske forpligtelser til kollektiv varmeforsyning, selv om en anden løsning overvejes.

Skal jeg følge et gammelt skema, hvis det ligger på kommunens hjemmeside?
Brug kommunens aktuelle indsendelsesvej, og spørg ved tvivl. Der er forskel på datoen for en hjemmeside og alderen på et vedhæftet skema. Ældre henvisninger eller uklare afstandsangivelser bør afklares, inden de lægges til grund for et nyt projekt.

Hvem har ansvaret for færdigmeldingen?
Aftal med installatøren, hvem der sender den. Gribskov understreger ejerens ansvar for, at anlægget færdigmeldes, også når en rådgiver står for ansøgningen. Få dokumentationen udleveret, så du kan følge op, hvis sagen ikke er afsluttet.

Gør reglerne til en del af tilbuddet

Når du sammenligner tilbud på jordvarme, bør du også sammenligne, hvad virksomhederne hjælper med før og efter installationen. Er ansøgning med i prisen? Leverer de tegningen? Hvem håndterer ekstra dokumentation ved en boring? Og hvem sørger for, at kommunen får færdigmeldingen?

Bed om svarene på skrift. Et tilbud bliver mere brugbart, når det beskriver både anlægget og forløbet. Det giver dig et bedre grundlag for at vælge leverandør og mindsker risikoen for, at vigtige opgaver falder mellem to parter.

Begynd med din kommune i oversigten, få grundens forhold undersøgt, og lad derefter tilbuddet tage udgangspunkt i den løsning, der kan etableres på adressen. På den måde får du et konkret projekt at tage stilling til, før haven graves op.

Kilder og afgrænsning

Guiden bygger på jordvarmebekendtgørelsen fra 2017, ændringsbekendtgørelsen fra 2025, Miljøstyrelsens vejledninger og de kommunale kilder i skemaerne. De kommunale links går til både jordvarmevejledninger, jordvarmeafsnit, ansøgningsindgange og enkelte mere begrænsede kilder. Kildetypen er angivet for hver kommune.

Alle 98 kommuner er med, men der er ikke fundet en dækkende lokal vejledning for dem alle. Enkeltstående tilladelser til andre adresser er ikke brugt som bevis for, at samme projekt kan godkendes hos dig. Artiklen lover hverken tilladelse, en bestemt sagsbehandlingstid eller adgang til tilskud.

Ved uoverensstemmelser mellem en ældre kommunal side og gældende regler bør kommunen afklare grundlaget for din sag. Gem kommunens svar sammen med det endelige projektmateriale.